Skip to content

Repertoire

Sing’n Swing” har eksisteret siden 1996 og har opøvet et bredt repertoire, der går fra gospel
og jazz over i pop og rock til ballader, evergreens og afrikansk musik.

“Sing’n Swing” spænder vidt repertoire mæssigt, og koret ønsker ikke at lægge sig fast på
en bestemt genre. Man kan måske sige, at vi netop ønsker at spænde så vidt som muligt og prøve
så mange genrer som muligt inden for det rytmiske begreb.

Musikken skal være rytmisk, og den skal kunne “swinge” – det er fællesnævneren for de numre,
vi vælger, og ambitionen, når vi fremfører dem. Deraf også navnet “Sing’n Swing.”

Noget af korets repertoire fremføres á cappella og nogle numre fremføres med klaverakkompagnement
hvor vi har et glimrende samarbejde med forskellige musikere.